← arenapadel.dk

Vilkår for Arena

Senest opdateret: august 2026

Arena er en app, der hjælper padelspillere med at finde jævnbyrdige modstandere og holde styr på et niveau, der er bekræftet af de kampe, man faktisk har spillet. Bruger du Arena, accepterer du disse vilkår.

Din konto

Fair play

Hele idéen med Arena er, at et niveau skal kunne stoles på. Derfor gælder:

Kampe er aftaler mellem spillere

Arena formidler kontakten - vi arrangerer ikke kampene og er ikke part i dem. Banebooking, betaling for banen og alt andet praktisk aftaler I indbyrdes. Vi kan ikke garantere, at en kamp bliver fyldt op, at alle møder op, eller at banen er booket, selvom det er markeret i appen.

Ansvar

Du spiller på eget ansvar. Arena er ikke ansvarlig for skader, tyveri, aflyste kampe, udgifter til baneleje eller uenigheder mellem spillere. Appen leveres som den er, og vi kan ikke garantere, at den altid er tilgængelig eller fejlfri.

Niveau og ranglister

Dit niveau beregnes af bekræftede kampe efter appens niveausystem. Vi kan justere systemet, hvis det giver mere retvisende niveauer, og vi kan korrigere niveauer, der er blevet forkerte på grund af fejl eller snyd. Placeringer på ranglister og i ladders giver ikke i sig selv krav på præmier ud over det, der er annonceret for den konkrete ladder.

Priser

Arena er gratis at bruge. Ladders er gratis lige nu - senere kommer det til at koste lidt at deltage. Vi siger det i god tid, og en måned du er startet på, bliver aldrig afbrudt.

Chat og indhold

Kamprummets chat er til at aftale praktiske ting. Chikane, trusler, markedsføring og ulovligt indhold er ikke tilladt. Vi kan fjerne indhold og lukke konti, der bryder med det.

Opsigelse

Du kan når som helst slette din konto i appen under Indstillinger → Privatliv. Vi kan lukke en konto ved misbrug, snyd eller gentagne brud på disse vilkår.

Ændringer

Vi kan opdatere vilkårene. Ved væsentlige ændringer giver vi besked i appen, før de træder i kraft.

Persondata

Hvordan vi behandler dine oplysninger, står i vores privatlivspolitik.

Lovvalg

Dansk ret gælder, og eventuelle tvister behandles ved danske domstole.

Kontakt

Spørgsmål til vilkårene: hej@arenapadel.dk